Alpha Insurance A/S konkurs
Forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S blev d. 8 maj 2018 erklæret konkurs. Erstatningskrav, der var ønsket dækket af Garantifonden, skulle senest anmeldes til Garantifonden 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse, hvilket var den 8. november 2018.
Alpha Insurance A/S er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der dækker kundernes krav som følge af, at Alpha Insurance A/S er blevet taget under konkursbehandling.
Garantifonden giver mulighed for dækning af erstatningskrav, der er udækkede som følge af et skadesforsikringsselskabs konkurs, til følgende:
Forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer)
Tredjemænd, der er sikret mod person- eller tingsskade ifølge motoransvarsforsikringer,
Tredjemænd, der er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer
Kollektive forsikringer, i det omfang en forsikring efter sin art svarer til de omfattede individuelle forsikringer
Bygningsbrandskader på alle typer af ejendomme
Erstatningskrav, som blev anmeldt inden konkursdekretets afsigelse, anses for anmeldt til Garantifonden. Læs mere om Alpha Insurance konkurs på www.alphagroup.dk