Oplysningspligt om medlemskab 
Forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber og forsikringsselskaber, herunder filialer af udenlandske skadesforsikringsselskaber, har pligt til at oplyse om medlemskab. Her finder du regler og logo'er til brug for dette.

Oplysningspligt for forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber

Fra den 1. juli 2017 skal forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber i forbindelse med markedsføring til forbrugere af en skadesforsikringsaftale tegnet i et skadesforsikringsselskab oplyse:

  • i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes,
  • forsikringsselskabets hjemland, og
  • om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Disse virksomheder skal på deres hjemmeside oplyse på dansk om:

  • en skadesforsikringsaftale til forbrugere tegnet i et skadesforsikringsselskab er omfattet af en garantiordning og indholdet af denne garantiordning
  • forsikringsselskabets navn og adresse.

Hvis virksomhederne ikke har en hjemmeside, skal oplysningerne gives i forbindelse med markedsføringen. Bestemmelsen omfatter kun markedsføring af en skadesforsikringsaftale.

Hvis garantiordningen selv har en hjemmeside, hvor dækningsomfanget er beskrevet, kan forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet på deres hjemmeside henvise til garantiordningens hjemmeside. Det er dog en betingelse, at denne beskrivelse findes på dansk.

En forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab skal senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale give information om:

  • navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes og
  • om, hvorvidt forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsaftale til forbrugere, er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Tilsvarende krav som ovenfor beskrevet gælder for underagentvirksomheder eller administrationsselskaber.

Se lovteksten her

Oplysningspligt for forsikringsselskaber

Fra den 1. juli 2017 skal forsikringsselskaber, herunder filialer af udenlandske skadesforsikringsselskaber, opfylde oplysningskravkrav nogenlunde svarende til de krav, der gælder for forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber.

Se bekendtgørelsen her

Logo til brug for oplysningskrav

Følgende logo kan frit bruges af medlemmer af Garantifonden til opfyldelse af oplysningskravene.

Forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber mm. kan ikke blive medlem af Garantifonden, men kan tilsvarende anvende logoet, såfremt de i sammenhæng med anvendelsen oplyser hvilket forsikringsselskab, der er medlem af fonden.

 

Logo i png-format til web

Logo i jpg-format til web

 

Logo i eps-format til trykt materiale

Download eps-logo

Publiceret/Opdateret 22-06-2017